lørdag den 13. april 2013

Bye bye Bali - på gensyn?

Dag 23: Lørdag 13. april.

Et sidste restaurantbesøg torsdag aften men endnu et par gode fiskeretter på "Coriander".

Og fredag indtil afgang til lufthavnen ca 17.30 gik med massage, fiskepeeling, neglelakering, den sidste souvenirshopping, pool og læsning.

Efter morgenmad satte vi kursen direkte mod "Carla Spa", hvor vi sidste gang i Sanur fik fiskepeeling på tæerne (Carla ;0)

Pigerne fik en omgang fiskepeeling mere i bassinet med såkaldte doktorfisk. Bagefter fik de lakeret negle a la Charlotte, og jeg fik en times full body-massage (30 kr!)...og undrer mig over, at jeg ikke har fået det hver dag hernede;0)

På vej hjem til hotellet når vi også lige lidt shopping, bl a i varehuset Hardy's...stort sted med meget fornuftige priser og diverse rabatprocenter (det var der, jeg købte otte farvestrålende skjorter på turens Dag 2).

Vi bliver hentet kl 17.30 af vores yndlingschauffør, danskkyndige og fodboldgale August (som faktisk hedder Agus, finder jeg ud af).
Han kommer direkte fra en fodboldkamp med sit hold og stadig spilletøjet på. Og han er meget glad for den sportsjakke, jeg har foræret ham.

Han og jeg får vendt og drejet de tilbageværende hold i årets Champions League. Han har rigtig godt styr på holdene.

Agus får kram og tak og godt med drikkepenge ved lufthavnen, og vi udveksler kontaktdata.

Vi ruller ind i lufthavnen og indleder vores 28 timers rejse (Bali - Singapore - Amsterdam - Hamborg...og så hjem til Beder i bil).
Om rejsen er der ikke så meget at skrive om. Meeeen dog værd at nævne, at fra fredag midnat var det min fødselsdag...hvilket udløser et stort smil fra en pasbetjent i Singapore.
Ombord i flyet sang Charlotte og pigerne en stille fødselsdagssang. Der var kort fra alle tre, sant iPod-fotos af de gaver, der ventede på mig i bagagen.
Charlotte prøvede også at bestille champagne til mig, men den var udsolgt;0(

I ventetiden i Amsterdam når pigerne at få opdateret og afsluttet deres dagbøger. Det har simpelthen været skide godt af dem, at de har holdt ved. Det er sjovt for både for dem selv og os forældre at læse - både nu og senere.













Og samlet Partners-vinder er...

Dag 21: Torsdag 11. april

Efter delfinturen på næstsidste dag af vores Bali-ferie, var det tid til finalen i vores løbende Partners-turnering.
Charlotte og jeg havde udlignet til 9-9, men Katrine og Johanne var ret sikre på, at de ville triumfere i sidste spil og sikre sig den samlede sejr i Bali Family Partners Cup'en.

Finalen blev afviklet i den lille pavillon mellem restauranten og stranden. Siddende på hynder om det lave bord forsøgte vi at skærme for pålandsvinden, så kortene ikke fløj væk.

Pigerne var sikre på, at vi voksne ville få gummiarm, men det skete ikke. Tværtimod. Vi spillede meget koncentreret og var også heldige med kortene. Så det endte med sejr til de gamle, som sikrede sig samlet sejr med den smalleste margin: 10-9.

Det medførte relativt udadrettede reaktioner hos yngste deltager. Helt forståeligt. Men efter en lille times tid alene i bungalowen med iPod og tegninger, var hun i godt humør igen.

torsdag den 11. april 2013

Kys og kæleri med Triton på 140 kg

Dag 21: Torsdag 11. april.

Charlotte har fået en ny kæreste. Han hedder Triton, vejer 140 kg og er 10 år gammel. Og så er han delfin.
Hun har allerede kysset ham flere gange. Og krammet ham. Man kan vel sige, at de har haft deres første date.
Og det er helt OK for mig. For det foregik i det flydende delfinreservat ud for Sanur, og jeg blev også selv lidt forelsket i Triton. Det gjorde Katrine og Johanne vist også.

Vores besøg hos Triton og hans 9-10 delfinvenner blev nok den sidste rigtig store oplevelse på vores Balitur. Og hvilken en.
Vi blev hentet lidt over frokosttid og kørt ud til den lille fiskerhavn, hvorfra vi sejlede ud til det flydende reservat, hvor delfinerne "går" i hver deres pool. Det er en kæmpe tømmerflåde, hvor hver pool kort fortalt er lavet ved hjælp af store garn spændt ud mellem gangbroer lagt ud ovenpå pontoner. Hver pool er ca 10 X 25 meter, men nogle gange slår de nabobassiner sammen, så to delfiner kan boltre sig sammen på dobbelte plads.
Og en gang om ugen får hver delfin lov at svømme ud i det store hav.
"They allways return. They are lazy animals", siger vores delfinpasser Julio og klapper på sin store bæltepung med sardiner i godbidsstørrelser.
Delfinerne har forlængst gennemskuet, at det er meget nemmere at få sine daglige 10 kilo fisk hjemme i reservatet end ude i det fri.

Vi er flere grupper afsted samtidig, og konceptet er, at man i grupper på max seks personer "får" hver sin delfin og delfinpasser.
Man kravler ned i poolen for at stå på en nedsænket platform, sammen med delfinpasseren, og så kommer delfinen hen for at lege...og få fiskestykker.

Vi fire bliver bedt om at vente, fordi de to sidste gæster i vores gruppe ikke er sejlet ud endnu. Men det er nu godt nok, for vi får lov at møde en anden delfin end "vores" - Triton - først.
Det er en lidt ældre handelfin, og han lægger gerne næb til vores første delfinkys. Og pigerne gør det også uden problemer, selvom det er lidt underligt at kysse spidsen af et delfinnæb...hvorfra der er en række af små tænder hele vejen ind til hovedet.
Senere gentager vi kysseriet med Triton. Og delfinerne virker også til at synes, det er sjovt. De kvitterer i hvert fald med de der karakteristiske delfinlyde, og ifølge Julio betyder det, at delfinen er i godt humør. Sardinbelønningen spiller nok også ind;0)

Triton er også meget glad for "massage", dvs at vi alle aer ham på skindet, mens han ligger tæt ind til os. Og skindet er helt vildt glat. Og Triton vender sig langsomt og fornøjet om på ryggen. Og vi griner og kigger på hinanden som små børn for at se, om vi alle synes, det er lige underligt og skægt på samme tid. Det gør vi. Og efterhånden forsvinder forsigtigheden også, og det bliver mere naturligt at ae Triton over det hele.

Vi prøver også at kramme og løfte Triton - både hver for sig og sammen - og Triton leger gerne med.
Der er også mere showprægede ting på programmet. Triton henter en basketball, som den holder fast mellem finnerne, mens den på ryggen svømmer tilbage for at aflevere den til os i oprejst figur.
Han "står" også op af vandet, da vi danser med ham ved at holde i hans finner. Og han viser lige lidt power og muskelstyke, da han med halefinen plasker vand ind over os, mens han svømmer forbi.
Charlotte mærker også styrken i "sidefinnerne", da Triton trækker lidt i hendes hånd. Man skal ikke tage af en legesyg delfin: Der er rigtig mange kræfter i sådan et dyr.
Det ser vi også på tætteste hold til sidst, da Triton laver klassiske delfinspring op af vandet. På ingen tid og med minimalt "tilløb" springer han gentagne gange 4-5 meter i vejret.
Og efterfølgende kan vi mærke varmen på Tritons bug, der signalerer, at det koster energi at lave de der kraftfulde spring op af vandet.

Vi er ca 40 minutter i vandet med Triton og Julio. Det er en stor og glad oplevelse. Og vi har mindst 200 billeder af seancen, fordi Julios kollega har skudt løs med vores kamera. Fedt.

Delfinen virker også til at have haft det sjovt. Men som altid med indespærrede dyr tænker jeg jo, om det er dyreetisk i orden i det hele taget med sådanne pools.
Det er dog en klart formildende omstændighed, at delfinerne også kommer på ture ud i det åbne hav, og de lider jo næppe, siden de vender tilbage igen.
Derudover virker det ikke til, at der drives rovdrift på delfinfremvisningerne. Hver delfin er max på to gange om dagen, om en gang om ugen har de helt fri for gæster og træner kun med deres delfinpasser.

ROKKER STØRRELSE XXXX-LARGE
Inden vi skal med speedbåden hjem, får vores gruppe lige en ekstra oplevelse. I andre bassiner ligger de største rokker, vi nogensinde har set. Der er blandt andet en flot leopardrokke på mere end en kvadratmeter. Katrine ville sikkert kunne gemme sig under den næsten uden at krumme sig sammen. Og den hvide hale er også mindst halvanden meter lang.
Delfinpasseren viser mig et stort syltetøjsglas, der hænger på en stolpe.
"We cut them all off", siger han og trækker en 15 cm lang pig med modhagertakker op af glasset.
"Steve Irving", siger han med henvisning til den australske tv-helt og dyreekspert, der døde efter et stik i brystet fra gift-pig fra en rokke.

På vejen hjem i båden og bilen genoplever vi mødet med Triton, og Charlotte erklærer frejdigt, at hun blev lidt forelsket i ham.
Han er egentlig også en flot fyr. Men kun 10 år.....Charlotte....kuvøseguf?

FISK RENSER SÅR
Et lille kuriosum: Da vi stod nede i vandet, kredsede hundredvis af små fisk om os. Delfinerne gider ikke spise dem, så de har ikke noget at frygte.
Men der var lidt doktorfisk over dem (det er den, der spiser døde hudceller fra ens fødder). De nappede en gang imellem, og Julio forklarede, at de især går efter sår og rifter. Og at de rent fastisk hjælper med at rense såret.
Jeg havde et sår på skinnebenet og kunne godt mærke, at de snappede/bed i det en gang imellem. Et par gange gjorde det lidt ondt, men hvis det renser, så....;0)











Nick Tours - danskejet rejsebureau i Sanur

Dag 21: Torsdag 11. april.

Har lige været forbi Nick Tours på hovedgaden her i Sanur. Rejsebureauet er ejet og drevet af danske Nikolaj, der samarbejder med Jysk Rejsebureau.
Vi var omkring Nikolaj dagen efter vores ankomst til Bali og fik en masse gode råd og bookede os ind på nogle af de oplevelser, bureauet tilbyder.

Det var rigtig godt at snakke med en rejsearrangør med mange års erfaring på Bali, og som kender vores danske preferencer. Og de ture og oplevelser, vi har booked via Nikolaj, har også bare fungeret godt.

Og nu var jeg så bare lige forbi for at sige hej, booke transport til lufthavnen og aflevere en dansk sportsjakke som gave til medarbejderen August, som vi har haft meget glæde af som guide og chauffør. August er meget sportsinteresseret - især fodbold - og har en stor viden om også danske fodboldspillere . Af en eller anden grund er han stor fan af Chelsea (???)...

Når han har tid, forøger han at lave arrangementer for fodboldinteressede børn, og han har planer om en decideret fodboldcamp for børn.
Derfor var det helt oplagt, at han skulle have min PUMA sportsjakke fra sidste års håndboldskole, som jeg var leder af.
Han var der ikke selv, men jeg håber, at han bliver glad for den.

Partnersspillet: Vi voksne udligner til 9-9 - eet spil tilbage

Dag 21: Torsdag 11. april.

Vores Partnersturnering kan næsten ikke være mere spændende. Vi spiller til 10, og det står 9-9, inden den altafgørende dyst senere i dag, torsdag.

Johanne og Katrine har jo ellers længe ligget til at hive den samlede sejr hjem. De førte 8-6, vi reducerede til 8-7, og så tog de næste stik til 9-7....kun en sejr fra samlet triumf.
Men så psykede vi voksne pigerne ved at fortælle om begrebet 'gummiarm'. Det afviste de først som noget, der ville få indflydelse på deres spil, men efter vires to sejre tirsdag og onsdag og udligning til 9-9, er de selv begyndt at snakke om 'gummiarm' indbyrdes;0)

Der er lagt op til en spændende finale, og Katrine har bestemt, at præmien er, at taberne skal lave en overraskelse for vinderne.
Vi glæder os...;0)


Løsgående hunde

Dag 21: Torsdag 11. april.

Hvis man er lidt bange for hunde og har planer om tage til Bali, bør man genoverveje planerne.
For her er mange løsgående hunde. Både i landområder og i byerne. De ligger eller går omkring på veje og fortove, og man kommer ikke udenom at skulle gå forbi dem.
Det er svært at gennemskue, om de hver især har en ejer, eller om de bare lever på gaden.
Umiddelbart ser langt de fleste ud til at tilhøre samme race. Og med enkelte undtagelser er de ret ligeglade med de forbipasserende mennesker.
Vi har ikke oplevet, at de kommer hen til os og snuser, er nysgerrige eller aggressive. Til gengæld flytter de sig heller, selvom de ligger på fortove eller veje, og folk kører og går forbi.

Men der er så lige det problem, at der de senere år er konstateret ret mange tilfælde af rabies på Bali. Den kan som bekendt overføres til mennesker - ved bid og i værste fald bare ved slik/spyt.
Man kan godt spotte en hund med rabies i udbrud. Den er typisk aggressiv, har tabt pels og har fråde og spyt om munden. Men hund - eller en abe og en flagermus - kan have rabies i lang tid, før det bryder ud.
Derfor har vi haft stor respekt for hundene hernede og har fortalt og instrueret pigerne om sygdommen og forholdsregler. Det har så desværre haft den virkning, at Johanne er blevet meget nervøs for hundene og helst ikke vil gå forbi dem. Forståeligt nok, men forhåbentlig er det ikke en angst, hun "tager med hjem".

PS: Det er et tilfælde, at der er flest billeder af sorte hunde. De findes i alle farver og mix hernede. De er nogenlunde lige store alle sammen; sådan 2/3 størrelse af en labrador og med forholdsmæssigt længere ben.











Barca!

Dag 21: Torsdag 11. april.

Vågnede kl 04:11 natten til torsdag. Det er ved at blive en kedelig vane at vågne omkring det tidspunkt og så ikke kunne falde i søvn igen.
Men lige netop i nat var det meget belejligt. For der resterende ca et kvarter af CL-kvartfinalen mellem Barca og Paris St Germain, og Pedro havde lige scoret til 1-1, hvilket var nok til, at katalanerne ville gå videre.
Jeg fulgte live-opdateringen på kampen, og yes...stillingen holdt, blaugranna er i semi'en. Jeg frygtede ellers, at Zlatan - den slambert - skulle få afgørende betydning mod du gamle hadeklub.